Kalender

Her, nedenfor, kan du se en oversigt over mine kommende sanketure, kulturehistoriske vandreture, gruppeforløb og andre events, der er åbne for deltagelse og hvor der stadigvæk er ledige pladser.


Hvis du gerne vil tage en snak om, hvad jeg måske kan gøre for dig, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig.


Du kan skrive til mig på kontakt@urteheksen.nu


Og du kan ringe til mig på: 2120 8284


Nedenfor mine kommende 'events', kan du se eksempler på 'event', jeg har lavet tidligere. 




Workshop om urter

Dato og tid 


Lørdag den 19. november kl. 10 - 12.30



Sted 


P-pladsen ved Grønnehave Skov, overfor Skydeklubben, Egebjergvej 83, 4500 Nykøbing Sj.



Hvad


På workshoppen får du mulighed for at lave din egen urtesnaps. 


Du lærer mindst tre forskellige urter at kende, og du får kendskab til hvordan de kan bruges i te, snaps, mad mm.


Du lærer hvordan du konserverer de vilde urter, og du hører om de vilde urters kulturhistorie.


Du skal selv medringe: et syltetøjsglas, fornuftpåklædning efter vejret.


Kursuspris: 285 kr pr deltager inkl. alt.



Pris & betaling


285 kr, inklusiv alt (undtagen syltetøjsglas). 


Du betaler med MobilePay (2120 8284), når jeg har bekræftet din tilmelding. 


Du kan melde fra igen og få alle dine penge tilbage, hvis du gør du senest 14 dage før. 


Men der er maks fem deltagere på workshoppen, så det er ikke muligt at få pengene tilbage, hvis man melder fra senere end det. 



Tilmelding


Du tilmelder dig ved at skrive en mail til mig: naturvejleder.geoguide@gmail.com, eller ringe til mig: 2120 8284



Tidligere begivenheder

Nedenfor kan du se eksempler på 'events', jeg har lavet tidligere. 



Skriv løs - et skrivekursus med en afstikker ud i naturen

Dato og tid 


Lørdag den 22. oktober, klokken 10.00 - 16.00



Sted 


Gæstehuset, Lærkehus, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj.



Hvad


Den kendte journalist og forfatter Helle Merete Brix afholder sammen med sin journalist kollega og forfatter Kasper Nesager-Hansen et skrivekursus i Anneberg Kulturpark, der blandt andet handler om at inddrage magi og myter.


Her tager jeg deltagerne med i naturen og rundt i området ved det gamle sindssygehospital for med masser af gode historier og myter at give inspiration  til at skrive videre.


Du kan læse mere om arrangementet her



Pris


350 kr.


Der betales på selve kurset, enten med MobilePay eller kontant betaling.


Prisen er uden forplejning - der serveres the og kaffe. Mulighed for at købe sandwich til frokosten.



Tilmelding


Tilmelding senest 17. oktober til Helle Merete Brix på: hellemerete@hellemeretebrix.com

Fortællinger i brand - Thors kilde

Dato og tid 


Fredag den 21. oktober, klokken 19.00 - 21.00



Sted 


P-pladsen ved Grønnehave Skov, overfor Skydeklubben, Egebjergvej 83, 4500 Nykøbing Sj.



Hvad


Vi mødes ved Grønnehave Skov. Her får hver deltager en flagermuslygte, og vi bevæger os - efter behørig introduktion til aftenens fortælling - gennem skoven til den gamle stensatte kilde nedenfor Littorina-skrænten.


Ved den fakkeloplyste kilde fortæller jeg historien om kilden, og om dengang vikingerne færdedes her.


Måske får vi også tid til nogle myter og sagn om Thor.


Inden vi går tilbage til bålpladsen, ofrer vi naturligvis til Thors kilde i ly af mørket og faklernes skær.


Ved bålpladsen drikker vi en kop kaffe og deler historier, inden vi skilles.



Pris


Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så du skal tilmelde dig, hvis du gerne vi deltage.



Tilmelding


Du kan/skal tilmelde dig her

Fortællinger i brand - Veddinge Bakker

Dato og tid 


Onsdag den 19. oktober, klokken 19.00 - 21.00



Sted 


Shelterpladsen Veddinge, Veddingevej 41A, 4540 Fårevejle



Hvad


Vi mødes på shelterpladsen i Veddinge Bakker til aftenens fortælling i brand. 


Efter en rundtur i det smukke landskab er det tid til bålet, hvor jeg fortæller historie om stedets geologi og kulturhistorie samt om Geokidsprojektet med de mange masker, der står i landskabet.


På bålet snurrer noget varmt at drikke, og mon ikke der er en lille urtesnaps til at hjælpe med at få varmen?


Et par anekdoter bliver det også til.



Pris


Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så du skal tilmelde dig, hvis du gerne vi deltage.



Tilmelding


Du kan/skal tilmelde dig her